» Sådan tilføjer du billeder fra Instagram til din blog Bloggers Lounge

Sådan tilføjer du billeder fra Instagram til din blog

At benytte billederne fra din Instagramprofil er nemt og hurtigt hos Bloggerslounge.

Billederne kan vises på flere måder på din blog, så du skal tage stilling til hvordan de skal bruges:

  • Som enkelte billeder i dine indlæg.
  • Som slideshow, der viser tilfældige billeder fra din instagramprofil.
  • Som et mosaik af små billeder, med eller uden beskrivelse.
  • Eller andet.

 

Brug billeder fra Instagram i et indlæg:

Det er super nemt at indsætte et billede fra Instagram i et indlæg.

  1. Gå ind på instagram.com/ditbrugernavn – hvor dit ‘brugernavn’ skal udskiftes med det navn du hedder på Instagram, f.eks. instagram.com/pernilleholm12
  2. Du skal nu klikke på det billede du gerne vil benytte i dit indlæg på bloggen. I adressefeltet i browseren står der nu en unik adresse til det billede. Den adresse kopierer du.
  3. Der hvor du ønsker billedet indsat i dit indlæg, indsætter du bare den adresse til billedet, du kopierede lige før.
  4. Billedet vil nu på magiskvis dukke op i dit indlæg, der hvor du indsatte adressen til billedet. Se eksemplet nedenfor:

Udklip

Indsæt en widget der viser dine Instagram billeder:

At få vist dine billeder på forskellige måder i en widget, kræver kun nogle få skridt.

  1. Klik på adressen snapwidget.com/#getstarted
  2. Tilføj nu dit brugernavn under “Username”.
  3. Under “Widget type” kan du vælge hvordan dine billeder skal vises. Prøv de forskellige muligheder af og tryk på knappen “Preview” i bunden, for at få dem vist.
  4. Hver widget type kan indstilles, så billederne har den korrekte størrelse du ønsker, og den rigtige baggrundsfarve. Leg med det, til det ser ud som du ønsker.
  5. Når du er tilfreds, trykker du på den grønne knap “Get widget”, der derefter giver dig en stump kode i et nyt vindue.
  6. Marker al koden, og kopier den.
  7. Gå nu tilbage til din blog gå ind i kontrolpanelet hvor du opsætter widgets (Udseende -> Widgets), og træk en “Tekst”-widget over i din Sidebar.
  8. I det felt der åbner sig i Tekst widgetten, indsætter du den kode stump du kopierede lige før.
  9. Tryk nu på den blå knap “Gem” og nyd dine instagram billeder på din blog.

Tip: Husk at hvis du skal ændre i hvordan billederne bliver præsenteret i din widget, er det på snapwidget.com/#getstarted du skal ændre på det.

Udklip

Udklip

 

Click on a tab to select how you'd like to leave your comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

vertical line
vertical line